Fredag 29. april åbner Psykiatrisk Museum i nye og mere centralt beliggende lokaler i hjertet af Annebergparken.

“Vi glæder os til at byde velkommen i Psykiatrisk Museum, som nu ligger midt i  Anneberg Kulturpark – også kendt som Grønnegården,” siger museets bestyrelsesformand, Flemming Petersen.

I dag finder du museet mellem det gamle vaskeri og køkkenet. Her har det tidligere sindssygehospital haft systue.

En central del af kulturparken

“Det er en mere central beliggenhed end den tidligere placering ved skoven. Nu ligger vi midt i Grønnegården, som er et spændende område med masser af kunst, gode spisestede, producenter af lokale fødevarer, mulighed for overnatning og meget andet. Det vil helt sikkert tiltrække endnu flere gæster til museet, end vi har i dag,” forklarer Flemming Petersen.

Find vej til Odsherreds psykiatriske museum

Nykøbing Sjælland Psykiatriske Museum, Annebergparken 28, 4500 Nykøbing Sj