Byggeri

Sindssygehospitalet blev planlagt og bygget i årene 1913-1915, men hvad var egentlig baggrunden for at bygge et nyt sindssygehospital – og at bygge det i Nykøbing? Det vil vi gerne prøve at belyse med nogle korte udpluk fra Rigsdagstidende fra dengang.

Historisk er vi i en tid med store hændelser, nationalt som internationalt. I 1914, da man var midt i hospitalsbyggeriet, brød 1. Verdenskrig ud og et par år efter hospitalet stod færdigt kom Den Russiske Revolution. Forslaget om at bygge det nye hospital blev forelagt i Folketinget d. 8. marts 1912 af justitsminister Bülow. Klaus Berntsen var dengang konseilspræsident og det var midt under genopførelsen af Christiansborg Slot, som var brændt i 1884. Rigsdagen (Folketing og Landsting) havde endnu til huse i den midlertidige Rigsdagsbygning i Bredgade (nu Østre Landsret). Frederik d. 8 var stadig konge, da forslaget blev forelagt, men den nye regent, Christian d. 10., trådte til 14. maj 1912, da den gamle konge døde. Politiske kræfter var ved at tage springet mod Danmarks nye Grundlov, som i juni 1915 gav kvinder stemmeretten.

Af Rigsdagstidendes referater fra Folketing og Landsting fremgår det, at der gik godt og vel et år fra lovforslaget blev forelagt til Kongen “gav loven” 29. april 1913.

Lovforslaget var baseret på en betænkning fra Medicinalkommissionen, der blev nedsat af daværende justitsminister Alberti i 1908.

Det fremgår af debatten i Folketing og Landsting, at der var 100% opbakning om at bygge et nyt hospital, idet pladsforholdene for de sindslidende var katastrofale øst for Storebælt.

Men hvor skulle hospitalet ligge? Der revnede enigheden, for rigsdagsmedlemmerne kæmpede hver for sig heroisk for netop deres valgkreds – som justitsminister Bülow sagde “…der gik med et kendt udtryk politik i sagen” – og der blev ikke sparet på argumenterne.

Der blev kæmpet bravt og efterhånden stod kampen mellem Hillerød og Nykøbing Sj.

Ved afstemningen efter 3. behandling og udvalgsarbejde med flere mindretalsindstillinger gik flertallet i Folketinget ind for Nykøbing, mens Landstinget i sin senere behandling stemte for Hillerød – og hermed bortfaldt lovforslaget!

Det var den sidste sag i folketingsåret, og Kongen “gjorde vitterlig” at Rigsdagens “nuværende ordendige samling” skulle sluttes.

Lovforslaget blev genfremsat 12. februar 1913 – og nu med beføjelse til justitsministeren om at bestemme beliggenheden. Så kunne loven endelig vedtages, og justitsminister Bülow “resignerede”, som han selv udtrykte det, og fulgte folketingets flertal for Nykøbing Sj. Hospitalet lå strategisk godt, der var få år tidligere etableret togforbindelse i Odsherred men netværk videre til København så turen nu kunne gennemføres på kun en dag, samtidig forærede Nykøbing Sj. by jorden som hospitalet i dag ligger på til staten.

Lukket for kommentarer