Fortalt af Knud-Erik Hansen

Hilbert er måske en af de mest kendte eksistenser i Nykøbing og omegn for menig mand. Hilberts opholdssted var ofte et af de sorte træfiskeskure på fiskerihavnen, når han da ellers ikke var indlagt på SNS til et kort serviceeftersyn.

Hilbert havde en hvis evne til at poppe op hvor der skete ting og sager. Dette var også tilfældet en juni dag i 60 erne, hvor daværende udenrigsminister Per Hækkerup sidder bænket i ølteltet på Dyrskuepladsen på Kongeengen og er ved at blive betjent af min far som var tjener. I samme øjeblik dukker Hilbert op som trold af en æske med ordene: ” Dav Per gir du en øl, hvorefter PH siger til min far: Vil De give den herre en øl, hvis han ellers kan tåle flere. Hilbert var kendt for at være snarrådig i replikken og svarer PH : ” Vil du da gi flere ”.

Ved landliggerkampen på Nykøbing stadion engang i 60 erne har NIF været så heldige at kapre datidens mest populære skuespiller Dirch Passer.

Der er tilskuerrekord omkring 3000 da det røgtes at Dirch Passer er blandt aktørerne på banen. Dirch Passer henrykker publikum dels med flotte fodbolddetaljer, men også med sjove indslag. Pludselig entrer en hvis lille person med sine sjove fakter og badutspring banen og styrer lige imod

Dirch Passer som ikke er sen til at lade den lille mand hoppe op på ryggen af sig til stor jubel for publikum.

En anden gang i 60-erne er der asfaltbal. Det var en begivenhed som kunne trække op til 20 tusinde mennesker. Optoget er lige sat i gang. Det var typisk med byorkestret forrest og derefter selve optoget. Men hvad sker der: Foran byorkestret går en lille mand personificeret ved selve Hilbert.

Han har fået fat i en kæmpeballon som han gnider på. Det laver et pokkers spektakel, således at man dårligt kan høre byorkestret. Pludseligt lyder et øredøvende brag. Ballonen er bristet, og det er lige før byorkestrets aktører holde op med at spille, folk ligger flade af grin.

Min far havde altid ondt af de skæve eksistenser i byen og jeg tror han ofte hjalp dem med en skilling i ny og næ. En nytårsaften beslutter min far at han vil hente Hilbert. Han synes det er synd at han skal sidde alene derude på havnen i fiskeskuret hos alle rotterne. Som sagt så gjort min far kører ud på havnen, hvor han træffer Hilbert hjemme, og han bliver meget glad for denne invitation. Hilbert bliver beværtet på bedste vis i løbet af denne aften, hvor der også yderligere kommer gæster til. De kigger lidt da de ser at Hilbert er vores gæst. Det hele ender med at blive en minderig aften både for os og i særdeleshed for Hilbert, som dog i løbet af aftenen bliver lidt rigeligt talende, så vi må tysse lidt på ham, hver gang vi skal have et ord indført. Hilbert kom ofte ned på stadion, og var særdeles populær blandt det unge publikum. Dels på grund af hans sjove fremfærd og kropssprog. Når vi børn spurgte Hilbert i hvilken klub han havde spillet, ja så havde han både spillet i boldklubben FREM og TILBAGE.

Hilbert ender sine dage på Plejehjemmet ” Præstevænget” hvor han bliver så glad for at være at han testamenterer sin formue til de øvrige beboere på plejehjemmet efter sin død.

Lukket for kommentarer