Fortalt af tidligere plejer, Knud-Erik Hansen

Når man som jeg har boet i umiddelbar nærhed til hospitalet på Egebjergvej igennem hele min barndom og opvækst kan man ikke undgå at oplevemangt og meget omkring de patienter som færdedes i og omkring hospitalet og var en stor del af bybilledet i Nykøbing Sj.

Vi så ofte patienterne komme gående i lange rækker de såkaldte motions-hold og man var ikke i spor tvivl om hvor de kom fra, alene beklædningende blålige drejlsklæder indikerede at det var patienter fra Sindsygehos-pitalet. Plejerne var iført flotte sorte uniformer om vinteren, og om sommeren en lettere hvid uniform.

Der var flere patienter som havde tilladelse til at færdes alene uden opsyn,og det var hovedsaligt denne patient kategori jeg lærte at kende.

Fra 1956 hvor jeg startede i 1. klasse i Nykøbing Borger og Realskole nu Grundtvigsskolen, konstaterede jeg at mange af mine klassekammerater boede i funktionærboligerne på hospitalet. De følgende år kom jeg retofte ud på hospitalet, og oplevede den leben der var, dels i form af talrige patient arbejdshold som holdt hospitalsområdet pænt rent, men også de grønne arbejdshold som hjalp til i gartneriet. Det jeg specielt husker fra dengang var at man gjorde meget i blomster arrangementer og det var over hele hospitalet. Noget som nok alle husker er det flotte blomsterarrangement som hvert år blev udplantet ved indkørslen til hospitalet ved de 2 portnerboliger. Oftest var det stedmoderplanter men det kunne også være meget andet. En anden ting der også faldt i øjnene var den flotte vedligeholdelse der blev opretholdt på hospitalet. Byens store malermestre var konstant beskæftiget, når det hele var malet begyndte man forfra. Som sagt lærte jeg en del patienter at kende bl. a. Anders

Anders var en af de patienter der færdedes frit.  Hans gang var ofte på byens losseplads ( der hvor lystbådehavnen ligger i dag). Her samlede han gammelt jern og metaller, og det var der faktisk en del penge i når vi går tilbage i slutningen af 50 erne og begyndelsen  af 60-erne . Det var her vi traf Anders i egenskab af at vi drenge også var klunsere og som sådan blev kollegaer til ham. Anders gik konstant rundt og talte med sine stemmer og der kunne ofte være meget lang responstid når vi spurgte ham om noget. Han skulle lige have orden på sin indre verden inden han kunne svare os. Anders lavede mange penge på sit klunserjob, og erhvervede en grund i nær tilknytning til lossepladsen. Den tilplantede han selv med jordbærplanter, og fik en strygende forretning med selvpluk af jordbær om sommeren.

Når byens fine fruer kom og ville købe jordbær af Anders – de kunne selvfølgelig ikke selv plukke dem, blev vi hyret af Anders og efter endt arbejde blev vi inviteret ned i Anders underjordiske hule som han selv havde fabrikeret af affaldstræ, hvor vi fik vores betaling og budt på sodavand og småkager. Vi takkede dog pænt nej til småkagerne, da vi ikke kunne vide os sikker på om det var nogle Anders havde fundet på lossepladsen. I øvrigt var kendetegnet ved Anders en lille trind mand med et tilsvarende rundt hoved. Vi drenge korsede os over at det var utroligt at Anders aldrig blev syg, idet han ofte spiste hvad han fandt af lækkerier på lossepladsen, og det var måske også en af årsagerne til at han blev noget overvægtig.

Når jeg i dag ser tilbage på personen Anders er jeg ret imponeret over hvad denne mand magtede, når man tager i betragtning hvor syg manden egentlig var, da han jo konstant var i dialog med sin indre verden. Efter Anders død gik der rygter om at han gennem tiderne havde gravet sin formue ned i Grønnehaveskoven. Dette er dog ikke blevet bekræftet på nogen måde, så det må stadig stå i det uvisse hvors Anders formodede formue blev af.

Lukket for kommentarer