Det blev konsekvent efterlevet at de gule afdelingsbygninger skulle tilpasses arten af de forskellige sygdomstyper –  nogle afdelinger var såkaldt “lukkede afd.” hvor kun personalets nøgle kunne åbne dørene – flere huse  havde særligt sikrede vinduer med såkaldt panserglas og begrænset vinduesåbning og dobb. udgangsdøre – Husene  var strengt kønsopdelte – Kv.afdelingerne bestod af husene øst for hovedbygningen – Mds.afdelingerne af husene  vest for hovedbygningen. – helt frem til omkring 1950 havde   de fleste  huse  navne efter deres bestemmelse: Mds. og KV. Sygehus –   Mds.og KV. Plejehjem – Mds.og KV.  Arbejdshjem – Mds. og Kv. Asyl – Mds.og KV. Kurhus – Mds.og Kv. Pavillon – Mds.og Kv. Villa – Sanatoriet – kun  nuv. Vibehus kender vi ikke det gamle navn på-! – Senere blev det så de mere poetiske trænavne som de fleste huse stadig bærer.

Lykkeligvis kan vi også i dag glæde os over at også alle de gule afdelingshuse  har bevaret deres originale udseende – selv om de to og to faktisk er bygget over samme tegning, så har hvert enkelt hus sine egne  bygningsdetaljer som er interessante at studere  – og som er med til  at  skabe variationen i helheden så byggekomplekset  aldrig bliver ensformigt

Og der er flere spændende gule  huse – først naturligvis de tidl. omtalte næsten unikke Porthuse med de tilhørende portsøjler,- oprindelig boliger for portner og vægter –  dernæst  den markante  overlægebolig, som i sin tid  i en  avis  blev betegnet som “lidt beskeden”-! og den lidt mindre bolig til Afdelingslægen – og så det interessante byggeri, Gartnergården med overgartnerens bolig  i front – stadig i gult.-  endelig  de 6 små dobbelthuse spredt omkring i området, bygget til  fastansatte,gifte funktionærer, som med i huslejen var forpligtet  til at have en patient boende  i familiepleje -! endelig – nu i røde sten – Kuske-og værkstedslederboligen – selvfølgelig centralt placeret ved den store gårdsplads – i dag  P. plads – kranset  af  hestestald, vognport og værkstedsbygning.

Alt  dette omgivet af  det nærmest enestående have-og parkanlæg , som opringelig blev tegnet og anlagt af en kendt havearkitekt, J.P. Andersen, som med stor indsats fra patienterne fik skabt et anlæg, der efterhånden blev et af de smukkeste i landet. Helt fra hospitalets planlægning var et af kardinalpunkterne fra politisk og lægelig side,at der skulle anlægges park og afdelingshaver  med en sådan karakter at de i sig selv var  indbydende  og havde en beroligende og helbredende virkning på de mange mennesker, der havde et sygt sind. – ligeså vigtigt var det  at der blev etableret et havebrug, som gav mange forskellige beskæftigelsesmuligheder for patienterne, som jo ofte var her i lange perioder. – Udover park-og haveanlæg blev der anlagt store arealer med grøntsager, plantet alle sorter af bærfrugt  så hospitalet reelt var selvforsynende –  og i 1916 tilplantedes en stor frugtplantage under ledelse af daværende overgartner, Hardy Hansen – igen  med stor indsats fra patienterne, hvor mændene gravede plantehullerne og kvinderne plantede træerne  i den  omkring 20 tdl. store plantage, som efterhånden blev landskendt p.g.a. avlens  høje kvalitet. Endelig ved vi fra den gamle Direktionsprotokol  at hospitalet de første år tilmed havde svinehold i egen svinestald.

Lukket for kommentarer