Medicinalkommissionen havde i sin betænkning lagt vægt på at det påtænkte hospital skulle bygges  på Sjælland, Holbæk og Frederiksborg amter, idet plads forholdene  for de sindslidende var katastrofale øst for Storebælt – og det skulle bygges anderledes  end  de tidligere sindssygehospitaler som var kompakte og kaserneagtige – man ønskede byggeriet spredt og i mindre huse efter pavillonsystemet, bestående af huse for 30 – 40 patienter og tilpasset arten af de forskellige sygdomstyper -, og de enkelte afdelinger skulle indrettes uden korridorer for at give de bedst mulige oversigts-og arbejdsforhold, – hele institutionen skulle være et miljø hvor patienter og personale hele døgnet rundt hørte sammen.

– Og så skulle der også bygges en Sikringsanstalt  beregnet for hele landet  til særligt farlige sindssyge mænd.

Som nævnt  i forelæggelsestalen  i Folketinget  havde  Finansudvalget  bevilget kr. 30.000 til planlægningsarbejdet – og justitsministeren havde derefter ladet disse planer  og tegninger  udarbejde  af den arkitekt og  ingeniør, som Medicinalkommissionen  havde brugt – nemlig  arkitekt og kgl. bygningsinspektør, KRISTOFFER VARMING og ingeniør, JACOB O.PEDERSEN.

 

Da lovens vedtagelse nu var blevet forsinket et år, skulle det gå stærkt  – hele byggeriet skulle klares på 2 år –  Der blev bevilget et beløb af 2,300,600 kr. – og det beløb blev ikke overskredet – !!

 

Det første spadestik blev taget i august 1913. efter at  tegninger og planer nu var blevet  tilpasset forholdene  i Nykøbing, –  hvor de  vistnok oprindelig  var påtænkt  et statsejet areal ved Hillerød.

 

Der blev nu indkaldt  håndværkere og og arbejdere – og de kom fra hele Sjælland og  logerede sig  for det meste dels i Nykøbing, dels i primitive  selvlavede skure ved byggepladsen – lokalt var der jo slet ikke arbejdskraft nok til så¨stort et byggeri – og  byggefasen skabte nærmest en hel “KLONDYKE”-periode for Nykøbing.

 

Den billigste og hurtigste måde at fremskaffe byggematerialer på var ad søvejen til havnen i Nykøbing, men ikke mindst til en til formålet  anlagt transport-og anløbsbro ved byggepladsen så langt ud i fjorden, at den kunne anløbes af mindre skibe.

 

Materialerne blev så ad skinnespor og ved hestekraft bragt op til byggepladsen, hvor alt byggeri også foregik med håndkraft, skovl og spade  -!

 

Arkitekt Varming  havde jo fået grønt lys for sin byggestil med gedigent byggeri af gode, velprøvede materialer, og dette princip fastholdt han overalt i byggeriet, hvorved vi den dag i dag kan glædes over de smukke, holdbare og detailrige huse.

Men Varming måtte jævnligt trækkes med bygherren  om materialernes pris og kvalitet – for det meste fik han vist sin vilje – ikke mindst fordi han kunne henvise til nødvendigheden af kvalitet under hensyn til forventelige sikkerhedskrav til materiel og bygninger p.g.a. de særlige opgaver bygningerne skulle klare.

 

Der var vist også et par kortvarige arbejdsnedlæggelser hen ad vejen – de blev dog afklaret uden større forsinkelser, –

 

Og den 8.  november 1915 kunne det nye statshospital  – “SNS”, som det hurtigt blev kaldt – så indvies . –  Splitflaget blev hejst på den høje flagstang, hvis  4-fodede sokkel bestod af gammel moseeg fundet under byggeriet – og det hele kulminerede med festmiddag i den spritnye festsal.  –  Hospitalets fødselsdag  fejres d.15.11. – dagen,  hvor den første patient blev modtaget.

Lukket for kommentarer