Spies,3

 

 

 

 

 

 

Simon Spies far var i mange år indlagt på statshospitalet, ham kendte vi børn særdeles godt. Han cyklede forbi vores barndomshjem på Egebjergvej hver dag. Når vi var et par stykker råbte vi altid til ham: ”Spies, har du nogle lakridser i dag?” Han stoppede altid, og tog en lille metalæske op af lommen, og gav os en lakrids, mens han klappede os bagi. Ellers var Spies kendetegn alpehue, sygekassebriller, trenchcoat og knickers når han på sin cykel kørte rundt i Nykøbing og Omegn for at give ekstra undervisning til skoleelever.

Spies var også fast tilskuer til førsteholdskampene på Nykøbing stadion. Han havde sin faste plads på sin medbragte klapstol bag udeholdets mål, hvor byens ungdom prøvede at gøre helvede hedt for udeholdets målmand.

Dette fanatiske publikum som bestod af byens ungdom tiltrak Spies på forunderlig vis, indtil den dag hvor et velafrettet skud gik lige forbi den ene stolpe for i næste sekund at ramme stakkels Spies klokkerent i hovedet, så sygekassebriller, alpehue og Spies endte på grønsværen. Efter denne oplevelse placerede Spies sig mere sikkert ude på sidelinien. Simon Spies besøgte ofte sin far, og i forbindelse med et besøg i Nykøbing prøvede han at måle skæg med en af byens originaler ” Stavanger ”Jegtror nu nok at ”Stavanger” vandt.

Lukket for kommentarer