BaZar logo

 

 

 

 

 

 

Gavebutikken BaZar er en del af Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum.

BaZar er et  initiativ i samarbejde med VASAC, som ikke bare vil give museets besøgende mulighed for at købe flot og farverig brugskunst, men også give et tilskud til unge menneskers uddannelse. Selve brugskunsten bliver nemlig leveret fra bl.a. VASAC’s værksteder, og flere af varerne i butikken er derfor lavet af udviklingshæmmede – det viderefører hospitalets ånd om at give plads til mennesker, der byder på lidt mere end det normale.

Det er også VASAC’s unge, der styrer butikken og byder vores gæster velkommen. På den måde fungerer BaZar som en praktikplads, hvor glade, nysgerrige og ambitiøse unge mennesker kan få praktisk erfaring med butiksfaget.

Vores gaveshop er en butik med salg af lokalt producerede varer. Her vil du finde syltetøj, glaskunst og smykker, men også bøger, postkort mm. omkring psykiatrien. Du kan bl.a. bestille et personligt glaskunstværk, hvor du i samarbejde med kunstneren vælger designet.

Så kig ind, med eller uden et museumsbesøg – vi glæder os til at se dig!

Lukket for kommentarer